Laos

Efter nogle skoenne uger i Laos, er det vist tid til en update, inden turen gaar til vores sidste destination: Vietnam. Laos har budt paa den mest vidunderlige natur og de mest afslappende mennekser overhoved. Vi startede vores rejse gennem Laos helt nede sydpaa, naermere bestemt Don Det eller dagligt kladet de 4000 oer. Stedet er kendt af dets afslappende stemning og underskoenne omgivelser. Vi elskede Don Det saa hojt at vi valgte at blive en del laengere end forventet. Vi foretog os ikke saa meget andet end at ligge lang floden og nyde solen eller cykle rundt og udforske oerne i naerheden.

Det foregik saadan, at hvis man oenskede at bestille lidt frokost, var man noedt til at vaekke baade kokken og tjeneren foerst, da Laos-mennesker ofte ikke foretager sig andet end at sove til middag. Efter et par dage laerte vi at man bare selv skulle tage de kolde oel i koeleskabet, og laegge pengene paa disken,- for der er ingen grund til at vaekke butiksejeren for saadan nogle smaating:)
En dag tog vi paa delfintur og var saa heldige at se de flotte dyr helt taet paa. Efter saa meget afslapning var det tid at tage videre paa eventyr. Vi gjorder et stop i midtlaos, mere praecis Tha Keak, hvor vi besoegte en 7.5 km lang grotte. Vi havde lejet en lille baad som sejlede os hele vejen igennem og tilbage igen. Vi var dybt afhaengig af vores nyindkoebte lommelygter, for grotten var naturligvis ikke oplyst. Der var saa vidunderligt stille og moerk inde i grotten at vi foelte vi var der helt alene. Det var saa spaendende og anderledes at opleve.
Grotterne, bjergene, floderne og landskabet hernede er saa ubeskrivelig smuk og saa anderledes end hvad vi har set foer, saa man kan ikke andet end at lade sig betage af den og bare nyde det.

Efter en lang og meget ubehagelig bustur (vejene hernede er ikke lavet efter dansk standart)  endte vi i  Laos hovedstad Vientiane. Dog havde busturen taget haardt paa os, saa vi blev noed til at tage nogle sygedage paa langs. Dog var vi saa “heldige” at solen havde valgt at gemme sig og tilgengaeld kom  voldsomme regnskyld. Efter at have samlet kraefter nogle dage, var vi klar til solferie i Vang Vieng. Vi brugte vores foerste dag I byen paa at snuse rundt og blive betaget af den helt fantastiske natur, der omgiver byen. Bjerge hele vejen rundt om byen, og en flod der loeber lige igennem. Vi var derfor noedt til at tage en tur I varmluftsballon. En helt fantastisk og uforglemmelig oplevelse, at se saa flot en udsigt fra 500 meters hoejde.

Dagen efter moedte vi nogle englaendere, som vi dykkede med paa koh tao i Thailand. Vi brugte et par dage I deres selvskab, blandt ved at Tube – man faar slangen fra et gammelt traktor daek, smider den I Mekong floden 3,5 km vaek fra byen, og flyder langsomt ned at floden. Man kan saa valge at at goere stop paa en af barene paa vejen, eller tage en svingtur – se billed af Julie I trapets.

Sidste dag I Vang vieng lejede vi scoter, at koerte 20 km nordpaa, for at se “Water-cave”. Her bliver man ligeledes udstyret med en “badering” og saa en pandelampe. Man finder saa selv vejen 500 meter ind I den moerke grotte via et reb faestnet til grottens side.

Vi er nu vendt tibage til Vientiane, da vi i morgen skal til lufthavne, hvor vores fly til Vietnam venter – hvilket vi begge glaeders os meget til.

Nyd foraaret derhjemme

Julie og Simon

Vang vieng

Cambodia

Efter at have brugt de sidste par uger i cambodia er turen nu gaaet til Laos mod nord. Cambodia har budt paa saa mange forskellige indtryk, foelser og modsaetninger at disse nok foerst blive bearbejdet naar vi vender retur til Danmark. (som heldigvis foerst er om laaang tid) Vi sluttede vores rejse i landet smuk og vidunderligt af, med en tur paa motorcykel rundt i den nordligste stat.  Vi startede med at koere ud til en ”guld-graver-by” (bortset fra at de graver efter aedelsted) Vi hilste paa en graver som viste os de sted han havde gravet og hoerte lidt om det liv som han og resten af landsbyen levede. 
 Det var utrolig spaendende og opleve cambodiansk hverdagsliv. Hele landsbyen kom selvfoelgelig og kiggede paa os, eftersom det er utrolig sjaeldent at de ser turister og slet ikke saa blege som os :) Alle boernene vi har moedt i den nordlige stat, har vinket og raabt efter os hver gang vi har koert eller gaaet forbi. De er saa soede, og synes nok vi ser lidt fjollede ud med vores hvide hud og hoeje kroppe. 
 

Efter vi havde besoegt minebyen, traengte vi godt nok til at blive vasket, da vi var helt roede af stoev. Saa vi koerte ud til et 7 steps vandflad og badede. Der var saa smukt og uberoert, og vandet var saa klart og laekkert.

Derefter fik vi lidt frokost og koerte saa ud til en minoritet landby. Landsbyen Loa lever forskelligt fra andre cambodianerer, da de ikke er budister, men tror paa aander. De lever 80 familier sammen i et faellesskab, hvor alt bliver delt mellem hinanden og alle hjaelpes ad. De taler heller ikke samme sprog som resten af landet og er i det hele taget rimelig afskaermet. Det var saa ubeskriveligt at opleve!!!

Vores guide var fantastisk til at fortaelle om landsbyens liv og samtidig hans eget liv ogsaa. Vi fik, gennem ham, et indblik i befolkningens maade at taenke paa og deres ringe kaar.

Cambodia har vaeret udsat for de mest forfaerdelige ting gennem dets historie, men paa trods af dette er cambodianerne alligevel  smilende, soede og imoedekommende.

Da vi var i hovedstaden Phonm Phen besoegte vi en skole, som i 1970’erne blev lavet om til tortur faengsel under Pol Pot regimet. Her blev udryddet over 35.000 maend, kvinder og boern de tre aar som faengselt eksisterede.

Man forstaar pludselig godt de mange gadeboern, krigsofre, tiggere og tuktukchauffoere som render efter en og prover at tjene\tigge om lidt penge, da Cambodia endnu ikke har et velfungerende system som kan tage sig at de svage i samfundet. Og de er i staekt overtal.  

Vores guide paa turen i forgaars var bare 32 aar gammel og har allerede kaempet mod Vietnam og Thailand i krig, samt oplevet borgerkrig og diktatur styre. Han fortalte at det var en lykkens dag i 1993, da befolkningen for foerste gang fik muligheden for at stemme til regering.

Han takkede os for at vi, som turister, var med at forbedre Cambodia, da vi giver dem mulighed for at arbejde. Arbejdsloeshed er et af landet stoerste udfordringer. Uden arbejde -ingen mad. Saa kokret er det for dem hernede. Som vores guide sagde – uddannelse er ikke vigtig foer du har faaet mad.

Han sagde at landet ikke kunne overleve uden de mange hjaelpeorganisationer som forsoeger at goere en forskel.

Vi har vaeret saa glade for at vi besluttede os for at besoege dette paa mange maader fantastiske land. Det saetter tingene lidt i perspektiv og giver saa absolut stoft til eftertanke:)

Vi er spaendte paa hvad Laos bringer! Knus til jer derhjemme..

Simon og Julie

En lille update fra det nordlige Cambodia. Efter vi saa paa smukke templer i Angkor Wat, har vores tur budt paa strand hygge ved sydkysten i Sihanoukville og storbysstemning i hovedstaden Phonm Pehn.

Vi er nu rejst mod nord for at opleve vandfald, rubinudgravninger og landbyaand.

Her er et par billeder fra vores rejse gennem det smukke, beskidte og stemningsfyldte land Cambodia:

Et mindre marked langs en af de syv hovedveje i landet

    To af de faa heldige boern som har mulighed for at tage i skole

    En lille tarantel eller larve snack til busturen :)

    Et normalt cambodiansk hjem

Selvfoelgelig broed vores bus sammen efter 8 timer paa bumpet jordvej. Hvilket resulterede i et stop paa et par timer og en yderst tvivlsom koersel resten af vejen.

    Byen Ban Lund, hvor vi bor lige nu!

   De skoenne born som hele tiden siger: "Hello" og griner af hvor skoere vi ser ud.

Simon og boern der fjoller