Cambodia

Efter at have brugt de sidste par uger i cambodia er turen nu gaaet til Laos mod nord. Cambodia har budt paa saa mange forskellige indtryk, foelser og modsaetninger at disse nok foerst blive bearbejdet naar vi vender retur til Danmark. (som heldigvis foerst er om laaang tid) Vi sluttede vores rejse i landet smuk og vidunderligt af, med en tur paa motorcykel rundt i den nordligste stat.  Vi startede med at koere ud til en ”guld-graver-by” (bortset fra at de graver efter aedelsted) Vi hilste paa en graver som viste os de sted han havde gravet og hoerte lidt om det liv som han og resten af landsbyen levede. 
 Det var utrolig spaendende og opleve cambodiansk hverdagsliv. Hele landsbyen kom selvfoelgelig og kiggede paa os, eftersom det er utrolig sjaeldent at de ser turister og slet ikke saa blege som os :) Alle boernene vi har moedt i den nordlige stat, har vinket og raabt efter os hver gang vi har koert eller gaaet forbi. De er saa soede, og synes nok vi ser lidt fjollede ud med vores hvide hud og hoeje kroppe. 
 

Efter vi havde besoegt minebyen, traengte vi godt nok til at blive vasket, da vi var helt roede af stoev. Saa vi koerte ud til et 7 steps vandflad og badede. Der var saa smukt og uberoert, og vandet var saa klart og laekkert.

Derefter fik vi lidt frokost og koerte saa ud til en minoritet landby. Landsbyen Loa lever forskelligt fra andre cambodianerer, da de ikke er budister, men tror paa aander. De lever 80 familier sammen i et faellesskab, hvor alt bliver delt mellem hinanden og alle hjaelpes ad. De taler heller ikke samme sprog som resten af landet og er i det hele taget rimelig afskaermet. Det var saa ubeskriveligt at opleve!!!

Vores guide var fantastisk til at fortaelle om landsbyens liv og samtidig hans eget liv ogsaa. Vi fik, gennem ham, et indblik i befolkningens maade at taenke paa og deres ringe kaar.

Cambodia har vaeret udsat for de mest forfaerdelige ting gennem dets historie, men paa trods af dette er cambodianerne alligevel  smilende, soede og imoedekommende.

Da vi var i hovedstaden Phonm Phen besoegte vi en skole, som i 1970’erne blev lavet om til tortur faengsel under Pol Pot regimet. Her blev udryddet over 35.000 maend, kvinder og boern de tre aar som faengselt eksisterede.

Man forstaar pludselig godt de mange gadeboern, krigsofre, tiggere og tuktukchauffoere som render efter en og prover at tjene\tigge om lidt penge, da Cambodia endnu ikke har et velfungerende system som kan tage sig at de svage i samfundet. Og de er i staekt overtal.  

Vores guide paa turen i forgaars var bare 32 aar gammel og har allerede kaempet mod Vietnam og Thailand i krig, samt oplevet borgerkrig og diktatur styre. Han fortalte at det var en lykkens dag i 1993, da befolkningen for foerste gang fik muligheden for at stemme til regering.

Han takkede os for at vi, som turister, var med at forbedre Cambodia, da vi giver dem mulighed for at arbejde. Arbejdsloeshed er et af landet stoerste udfordringer. Uden arbejde -ingen mad. Saa kokret er det for dem hernede. Som vores guide sagde – uddannelse er ikke vigtig foer du har faaet mad.

Han sagde at landet ikke kunne overleve uden de mange hjaelpeorganisationer som forsoeger at goere en forskel.

Vi har vaeret saa glade for at vi besluttede os for at besoege dette paa mange maader fantastiske land. Det saetter tingene lidt i perspektiv og giver saa absolut stoft til eftertanke:)

Vi er spaendte paa hvad Laos bringer! Knus til jer derhjemme..

Simon og Julie